Timerne efter...

Timerne efter husker jeg ikke så godt. Jeg ved min dejlige svigermor sad meget hos mig. Jeg kan huske hun gang på gang strøg mig over panden og at hun gav mig masser af isterninger. Jeg var frygtelig tørstig. Senere da jeg vågnede sad jordemoderen der, min største bekymring var, at Lisa ikke var blevet døbt. "Gud tager i mod hende alligevel", trøstede jordemoderen mig.

Da jeg var nogenlunde vågen kom en sygeplejeske ind med Lisa. Hun havde svøbt hende i en dyne. "Nå endelig, holder de op det drilleri" tænkte jeg. Min mand tog mig i hånden og gav den et klem. Vi fik hende over til os, og hun var bare dejlig. For første gang gik det op for mig at hun var død. Hun havde små kønne krøller og var lidt rødhåret. Hendes lille næse havde det, vi kalder for et skihop. Rigtig dejlig. Men hun var meget kold. Jeg turde ikke rigtig røre hende, det var første gang jeg havde set en død. Faktisk kunne man ikke se det. Det så ud som om hun sov stille. Vi sad lidt med hende inden de fik hende med igen.

Sidst på eftermiddagen, kom mine forældre og bedsteforældre. De sagde ikke så meget, men de trøstede os. På et tidspunkt følte jeg det som om jeg lå og tissede i sengen og var lidt flov da jeg ringede efter en sygeplejeske. Hun bad familien gå ud, men det ville de ikke. Hun kiggede under dynen og fandt ud af, at det var blod.

Min mand var gået hjem, for at kigge til de store drenge og få noget aftensmad, da sygeplejeskerne kom ind og spurgte efter ham. Jeg fortalte det som det var, at han var gået hjem. Jeg forstod ikke alvoren i deres spørgsmål, og var også temmelig træt. "Du skal ned på OP igen, du bløder lidt rigeligt", sagde de.

Jeg blev kørt ned, og da jeg skulle over på operationsbordet udbrød portøren "Hold da kæft" jeg var for træt og ligeglad, men det var åbenbart fordi hele sengen flød af blod. Jeg er den kvindelige læge dybt taknemmelig i dag, hun kæmpede en sej kamp for mig. De andre ville fjerne min livmoder, men hun nægtede at give op. Jeg nåede at miste temmelig meget blod, men jeg beholdt livet og min livmoder.

Sent om aftenen så vi Lisa igen. Jeg skulle være sikker. Hun var stadig lige dejlig, vi holdt hende ikke, men vi holdt hinanden i hånden og kiggede ned i vuggen. Det var sidste gang vi så Lisa.