Lysfest...

I dag den 28. december 2004 har far og jeg holdt lysfest for dig. De var her alle sammen, hele din familie, mormor, morfar, onkel Jan, din fætter Michael og moster Tove.

Fra Als kom faster Dorthe, Finn, din kusine Trine samt farmor. Fra Haagerup kom faster Grethe og din kusine Stine samt fra Søllested vores meget gode venner, Karlo og Karina og deres Michael og Magnus.

Vi skal naturligvis ikke glemme dine brødre. Jeg er meget taknemmelig for deres tilstedeværelse, det betød meget for mig at de ville hjælpe mig med at sige et sidste farvel til dig som jeg så længe har udskudt. 15 år hvor jeg ikke rigtig har givet din sjæl fri, men det har jeg i dag, Lisa. I dag har jeg givet dig fri til at komme videre; gå du kun trygt imod lyset og vid at jeg ikke længere holder dig fast og hvis du skulle møde nogle af din familie, så hils fra mig. Jeg ved vi mødes engang, at du vil tage i mod mig når den tid kommer. Jeg havde en drøm for ikke så længe siden, hvor du sagde, at du skulle ned til paven. Først forstod jeg ikke hvorfor du dog skulle derned, men jeg har tænkt over det og talt med Marianne om det. Hun mente det betød, at du skulle videre op til Gud, at du skulle hjem. Jeg tror hun har ret og det gør mig tryg.

Jeg har glædet mig meget til denne dag hvor familie og venner skulle hjælpe og støtte mig i det. Jeg har længe planlagt denne dag og endelig er det lykkedes. Jeg skrev jo sammen med en clairvoiant, som gav mig ideen til det. Langsomt kom ideen med at tale med præsten, og lige så langsomt faldt det hele på plads.

I sidste uge talte jeg med verdens sødeste præst som hedder Marianne og som havde forståelse for hele vores situation. Vi aftalte hvordan det skulle foregå og det hele lød meget rigigt i mine ører. Vi talte sammen det meste af en time. Vi fandt ud af hvilke salmer vi skulle synge hvornår og hvor det skulle foregå. Vi snakkede lidt om at det kunne foregå ude ved dig, men blev enige om at det nok var for koldt, så det blev herhjemme hos os selv.

Marianne, famile og venner kom kl. 14 og der startede vi med at synge de tre første vers af I østen stiger solen op. Derefter holdt Marianne den mest personlige tale om dig og os, og det gjorde stort indtryk på mig. Hun talte om det at sige farvel, og det svære i, som mor, at forstå, at du ikke havde fået lov til at leve. Derefter bad vi en bøn. Jeg græd lige så stille og da hun bad mig tænde et lys for din sjæl, kunne jeg næsten ikke. Derefter sang vi Lysets engel går med glans, som er min ynglingssalme. Det vidste morfar godt. Da vi havde sunget det sidste vers, spurgte Marianne om jeg havde noget at sige, men det var jeg slet ikke forberedt på, så det blev kun til, at jeg sagde tak til alle for at de var kommet.

Hvis jeg havde været forberedt, ville jeg nok have talt lidt til dig, men nu skriver jeg til dig i stedet for. Jeg håber, at i dag har givet mig mod og mandshjerte til at komme videre og ikke hele tiden tænke på, at jeg svigtede dig og holdt fast i drømmen om dig.

Jeg taler en del med dem ovre fra Ambassaden og vi har talt en del om dig og lysfesten. De syntes også det ville være en sund og god måde at give din sjæl fri på. Det er deres fortjeneste, at jeg har turdet foreslå den. Det er også deres fortjeneste at jeg, godtnok modstræbende, har accepteret at jeg aldrig bliver mormor. Det har jo altid været min store livsdrøm at blive det. Det har været min største ambition, men i stedet vil jeg engang blive bedstemor. Det lyder da også af lidt,.... bedstemor. Jeg har smagt lidt på ordet og fundet ud af at jeg jo bare skal tage det bedste fra begge mine bedstemødre, at det ikke er afgørende, at jeg bliver mormor.

Jeg skal bare tilstræbe at blive en lige så god svigermor som min egen er, så skal jeg nok få lov til at være noget for mine børnebørn engang. Og hvem ved, måske jeg får lov til at opleve at få et lille pigebarn der, som jeg kan være noget for.

Marianne talte også en del om, at jeg skulle give mig selv lov til at være noget for alle de pigebørn, der er i familien og ja, dem jeg mødte på min vej.

At jeg ikke skulle være bange for at vise dem min glæde.