Skyldfølelsen....

Min skyldfølelse er enorm. Min krop svigtede dig da det gjaldt.

I mange år har jeg gået og været bange for at blive anklaget for manddrab, det var jo mig der slog dig ihjel. Sygehuset ville ikke undersøge, hvorfor du døde. Det tog jeg som udtryk for at det var min skyld.

Jeg kan bare ikke slippe den følelse af, at jeg burde have valgt et andet sygehus og at læger og jordemødre burde med min historie have anvist mig til et sygehus med flere muligheder. 

Den 19.12.89 var jeg til den sidste jordemoderundersøgelse, hun sagde at jeg ikke skulle finde mig i, hvis de begyndte at ville se tiden an. Forlang et kejsersnit med det samme, sagde hun.

Det var hende der tog i mod mig den 21.12.89, men hun stod og skulle på ferie så hun kunne ikke blive hos mig. Men hun gentog sig selv, og satte mig i sectio-beredskab inden hun gik.

Jeg kan ikke her give udtryk for mine følelser, for jeg vil ikke såre noget af det personale som behandlede mig.